tirsdag den 16. november 2010

Dobbelt op, er dobbelt så godt..

..Om det så er en fordobling af antidepressiverne eller to bundter skønne ranunkler for en tyver i Superbest, er sådan set underordnet, så længe det gør mig i godt humør.. :)

torsdag den 11. november 2010

Er du bange for mørke..?

..Jeg har utrolig nok altid holdt utrolig meget af de mørke og kolde måneder.. Og det til trods for at jeg udemærket ved at lys og masser af det er noget af det der mest effektivt holder depressionerne væk og selvom jeg ved at november betyder optrapning i medicineringen.. Men der er altså bare et eller andet helt fantastisk i at kunne putte sig i mørket, gemme sig lidt væk. Nyde stearinlysenes skær og tælle de sidste dage til jul..! Jeg slapper af på en anden måde, det er som om forventningerne til mig selv bliver lidt mindre og jeg er ikke så bange for ikke at kunne slå til..
Måske er det bare fordi langt de fleste har en tendens til at blive lidt smådeprimerede i disse måneder, og jeg derfor ikke føler mig helt så alene! Eller måske er grunden i virkeligheden bare den, at man lige ser lidt mere lækker ud i halvmørket ;)

Welcome to the darkside..



..Jeg var ung, naiv og forventningsfuld! Alting kørte derud af med 100 km i timen og verden lå for mine fødder.. Jeg havde masser af planer og drømme for fremtiden.. Jeg var flyttet hjemmefra, gik på gymnasiet, havde den skønneste kæreste, masser af venner, jeg sad i elevrådet, i skolebestyrelsen, var redaktør på skolebladet, var formand for et ungdomsråd, sad i Folkeoplysningsudvalget ved Morsø Kommune, arbejdede på ungdomsskolen, i et glaspusteri, i en biograf og på to restauranter! Ja det lyder helt sindssygt nu og set i bakspejlet var det måske lige i overkanten, men jeg elskede alt hvad jeg lavede og nød i fulde drag at der var knald på og at folk efterspurgte min kunnen.. Men i min iver efter at tilfredsstille alle omkring mig glemte jeg én! Jeg glemte mig selv og det er en fejl jeg nu skal leve med resten af mit liv!
I maj måned oprettede jeg bloggen Blåmejsen hvor jeg blogger om alle de ting jeg godt kan lide, alle de skønne ting jeg laver, alle de dejlige mennesker jeg møder og alle de drømme jeg stadig har om fremtiden.. Men der manglede noget.. Jeg har nemlig osse en anden side - min bagside..! Og den får I så her på Sortmejsen.
..Jeg har længe overvejet hvorvidt jeg skulle oprette en selvstændig blog til dette formål og der er to grunde til at det er denne model jeg har valgt. For det første, så har jeg lyst til at dele min historie med jer, men jeg har ikke lyst til at den skal overskygge den positive ånd jeg ønsker at holde på Blåmejsen.. Det er trods alt nogen gange en befrielse bare at kunne lade som om man ikke har en depressionsky hængende over hovedet! For det andet så var det osse vigtigt for mig at lade jer, hver især afgøre om det var en side af mig i havde mod på at tage med..
Jeg har valgt at se det positive i ALT - osse i min depression, men samtidig vil jeg ikke pakke noget ind og depression er en sygdom, der har nogle til tider rigtig, rigtig grimme sider!

Til jer der stadig hænger på - RIGTIG HJERTELIG VELKOMMEN :)