..Op igen..

..Om det er på grund af julehyggen, den fortryllende sne, alle de skønne blogge her i blogland eller mine dejlige drenge ved jeg ikke, men jeg synes allerede tingene begynder at falde på plads igen.. Måske er jeg efterhånden bare ved at være rutineret..! Eller osse er det bare en god blanding af det hele.. Jeg er holdt op med at spekulere over hvad det er der slår mig ud af balance - engang tænkte jeg - der må da være en eller anden fællesnævner. Er det når jeg gør noget bestemt, spiser noget bestemt eller hører noget bestemt musik..? Men nej, der er ingen fællesnævner - det kan komme når jeg er aller mest glad og lykkelig, hvis jeg bliver bange eller måske bare hvis mit snørebånd er gået op..! Og det er lidt det samme der gør sig gældende når jeg så skal ovenpå igen.. Jeg prøver alt muligt - og så er der pludselig noget der virker og alting bliver godt igen indtil næste gang og der er det så helt sikkert noget helt andet der skal til for at genskabe kosmos.. Og ja, det er hårdt! Ikke bare for mig, men osse for min familie.. Uvished det gør sgu ondt! Til gengæld så er jeg blevet rigtig god til så at gøre de ting jeg har lyst til når jeg har lyst til dem og det tror jeg desværre der er rigtig mange der snyder sig selv for.. ! Så dagens budskab må være - Husk at gøre de ting, der gør dig glad!

..Nu håber jeg bare det gode humør holder, så vi kan få en dejlig jul uden alt for mange svingture..

Min lille sygepasser..

..Ikke nok med at han har verdens mest forstående og tålmodige (i hvert fald når det kommer til mine depressioner) far - han er osse selv en sand lille engel..

..Det er som om han kan mærke at der er noget galt, at mor har brug for rigtig mange store, våde kys, kram og smil! 

..Så det har jeg fået! Og vi har puttet og nusset set Ramasjang og guffet pære hele dagen lang..! Han er dejlig min lille dreng! De er dejlige begge mine drenge - og de er så gode til at passe på mig :)

Sådan noget L... !!!

 ..Så er vi der igen..! Med tårerne væltende i en lind strøm ned ad kinderne.. Julestemningen er lige pludselig lidt langt væk! 

..Og det er jo altså ikke fordi jeg ikke har prøvet det før.. Jeg har prøvet det mange gange før! Jeg ved hvad der hjælper, jeg ved hvordan jeg hurtigst kommer ovenpå igen..! Men ikke denne gang. For nu er det ikke længere bare mig og min depression - nu er det mig, min depression og Arthur! Jeg kan ikke bare barrikadere mig i sengen, under dynen og svede alle mareridtene og alle de dumme tanker ud..

Jeg har ikke selv valgt at jeg vil have en depression, men jeg har selv valgt at jeg ville være mor!! Så ved du hvad, depression, du får mig ikke ned med nakken - for jeg har verdens bedste antidepressiver lige her på legetæppet foran mig..! Jeg har aldrig givet op uden kamp før og det gør jeg heller ikke nu, selvom jeg er ubevæbnet og mere følsom en nogensinde før..! 

..Så i dag, i dag skal der jules, hygges, kysses og krammes.. :)