torsdag den 11. november 2010

Er du bange for mørke..?

..Jeg har utrolig nok altid holdt utrolig meget af de mørke og kolde måneder.. Og det til trods for at jeg udemærket ved at lys og masser af det er noget af det der mest effektivt holder depressionerne væk og selvom jeg ved at november betyder optrapning i medicineringen.. Men der er altså bare et eller andet helt fantastisk i at kunne putte sig i mørket, gemme sig lidt væk. Nyde stearinlysenes skær og tælle de sidste dage til jul..! Jeg slapper af på en anden måde, det er som om forventningerne til mig selv bliver lidt mindre og jeg er ikke så bange for ikke at kunne slå til..
Måske er det bare fordi langt de fleste har en tendens til at blive lidt smådeprimerede i disse måneder, og jeg derfor ikke føler mig helt så alene! Eller måske er grunden i virkeligheden bare den, at man lige ser lidt mere lækker ud i halvmørket ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar