Om at være sin egen største begrænsning...

 ..Jeg sidder og skriver på noget der måske, måske ikke kommer til at få betydning for mit liv.. Hvis det nogensinde skal komme så vidt som til at få nogen former for betydning så kræver det at det bliver færdigt.. Og helst inden i morgen og i hvert fald inden mandag morgen, tidligt! 

..Men det er svært! Svært fordi det kræver at jeg skriver noget godt om mig selv! Svært fordi jeg skal overbevise nogen om at de skal vælge mig fremfor en hel masse andre.. Svært fordi det er noget jeg virkelig gerne vil, så jeg vil virkelig gerne gøre det virkelig godt.. Og hvad nu hvis det virkelig gode ikke er godt nok..!? Kan jeg holde til at kende svaret på det..!?

..Og så er det de dumme tanker banker på, tanker der siger det er bedst at lade vær.. Tanker der siger jeg helt sikkert ikke er god nok, tanker der siger jeg aldrig bliver til noget.. Tanker der begrænser...

..Og det er lige der jeg vågner op..!!! Vågner op og bliver pissesur... For der er fandengalemig INGEN der skal begrænse mig......!!!

..Så nu sidder jeg her til lortet er skrevet færdigt........

Er du bange for mørke..?

..Jeg har utrolig nok altid holdt utrolig meget af de mørke og kolde måneder.. Og det til trods for at jeg udemærket ved at lys og masser af det er noget af det der mest effektivt holder depressionerne væk og selvom jeg ved at november betyder optrapning i medicineringen.. Men der er altså bare et eller andet helt fantastisk i at kunne putte sig i mørket, gemme sig lidt væk. Nyde stearinlysenes skær og tælle de sidste dage til jul..! Jeg slapper af på en anden måde, det er som om forventningerne til mig selv bliver lidt mindre og jeg er ikke så bange for ikke at kunne slå til..

Måske er det bare fordi langt de fleste har en tendens til at blive lidt smådeprimerede i disse måneder, og jeg derfor ikke føler mig helt så alene! Eller måske er grunden i virkeligheden bare den, at man lige ser lidt mere lækker ud i halvmørket ;)