..Der er rigtig mange der spørger mig om jeg så får lykkepiller, når nu jeg lider af depression.. Og ja det gør jeg, men gud hvor jeg dog hader den betegnelse, "lykkepiller".. Som om dét er svaret på alle verdens problemer...!
..Jeg tager omkring 300 mg medicin hver dag! Det er ret meget og meget mere end jeg egentlig har lyst til..
Faktisk var jeg i lang tid meget fast besluttet på at jeg slet ikke ville tage noget medicin! Jeg havde hørt så meget om de såkaldte "lykkepiller", som det pludselig blev så moderne at være på.. Og det skulle jeg i hvert fald ikke nyde noget af..! Under min første depression tog jeg derfor kun modvilligt imod recepten fra min læge og med det samme jeg fik det bedre skippede jeg pillerne..!
..Det var først da jeg igen blev syg at jeg indså alvoren af min lidelse og forstod at det ikke var noget jeg selv kunne ændre til trods for sund kost og masser af motion! Min nye læge var virkelig kompetent og for første gang i hele mit liv mødte jeg en der på enkleste vis kunne forklare mig hvad det var jeg fejlede, en som overbeviste mig om at min sygdom primært skyldtes kemiske reaktioner i hjernen! Men da snakken igen faldt på medicinering stejlede jeg endnu engang! Især da han sagde at jeg nok skulle indstille mig på at tage medicinen resten af mit liv! Det ville jeg ikke høre tale om og da slet ikke når jeg var gravid! Min læge forstod min reaktion, tænkte sig om et kort øjeblik og sagde så: "Mejse, hvis jeg nu sagde at du havde sukkersyge og fortalte dig at du skulle tage insulin resten af dit liv, ville du så stille spørgsmål ved det?"
..Jeg har siden den dag taget min medicin hver eneste dag, velvidende at det er det bedste for mig og min familie..Jeg er helt sikker på jeg ikke ville havet været her i dag hvis jeg ikke havde gjort det!
..Medicin er ikke løsningen, men den er en nødvendig for at give mig det overskud det kræver at leve med min sygdom.. Det betyder ikke at min skepsis er forsvundet, jeg er stadig meget kritisk i forhold til hvad jeg fylder i min krop - jeg er meget opmærksom på hvordan min krop reagerer på medicinen og jeg sørger for løbende at konsultere min læge om hvordan det går, så vi sammen kan justere den dosis jeg tager.. Jeg vil til hver en tid anbefale at man stiller spørgsmål i forhold til den medicin man bliver tilbudt, at man snakker tingene igennem med sin læge.. Det er så utrolig vigtigt at man har en læge som man har tillid til, hvis ikke det er tilfældet så skift! Vi er så priviligerede at vi frit kan vælge hvilken læge vi vil have og det er der mange der burde udnytte noget mere.. Den rigtige læge er et vigtigt skridt i den rigtige retning :)
..Jeg drømmer ikke længere om at blive medicinfri, men jeg drømmer trods alt stadig om at gå lidt ned i dosis... :)
