Gider du lige...??

 ...kigge ind på studievejledningen? Sådan lød den sms der tikkede ind i går ved middagstid! Ja, det er altså åbenbart måden man henvender sig til eleverne på Handelsskolen..! Men det gad jeg da så godt og uden at vide med hvem og om hvad jeg skulle snakke gik jeg ind på studievejledningen i dag.. 

Min studievejleder foreslog mig at jeg startede på hgs i stedet for hg. Jeg har næsten en studentereksamen, og det er altså nok til at jeg kan blive flyttet til hgs-holdet, læse 3 fag op på 12 uger og dermed korte min uddannelse ned med 2 år! For som hun siger, det er jo hul i hovedet at bruge to år på hg, når jeg nu er SÅ begavet

..Det virker jo som et oplagt valg..! Det er det bare ikke.. 

Min nuværende klasse er en broget flok.. Det ER faktisk muligt at skrabe 29 eksistenser sammen som absolut intet har til fælles! Og det til trods, så føles det rart at være der.. Vi har alle sammen mere end bare tunge bøger i vores rygsække og vi deler alle håbet om at tingene nok skal blive bedre..!

..Jeg er glad for rosen, glad for at vide mine år på gymnasiet, trods alt, ikke har været spild af tid.. 12 uger lyder så nemt, men jeg tør ikke! Jeg tør ikke tage chancen.. Jeg nyder at have et skema med masser af huller.. Jeg har brug for pauserne, brug for friheden! Jeg har brug at føle mig bedre end de andre.. Jeg har brug for tid, før jeg skal ud i virkeligheden igen!

Så for engang skyld ignorerer jeg ambitionerne! For engang skyld lytter jeg til mig selv! For første gang sætter jeg ikke livet på spil..! 

JEG GIDER IKKE..!

Græsset er altid grønnere....

 ..Dette helt igennem perfekte lille hus, med nyklippet græsplæne, hvidmalet stakit, opstammede træer, hvide roser og symmetriske vinduer ligger lige overfor det hus hvor jeg hver uge går på besøg hos min psykolog og krænger min sjæl ud.. 

...Hver uge når jeg ser det lille hus på vej ind, forbander jeg dét, og menneskerne der bor i det, langt væk, jeg hader alt det overskud og overlegenhed der strømmer ud fra det.. Hader alt det pæne og hvide! Som om livet er så forbandet let og ligetil...

..Og når jeg så en time efter lukker døren efter mig og igen står på gaden overfor det lille hus, så tænker jeg: Hold kæft, hvor ser det egentlig trist og livløst ud! Og jeg får faktisk lidt ondt af huset og dem der bor der..!